Hardangervidda – Norway

ENGLISH VERSION – DANISH VERSION BELOW

My trip to Hardangervidda started in Odda and it was a good starting point so I could walk a bit the first day.
I was excited about how it would go with the backpack and the 18-19 kilograms I’d wear. Nor did I know the exact nature of the area, just that it was not a definite mountain walk I was supposed to do.

Spellbound by the mountains

Mountain walls in gray and black shades with varying green shades from light green to dark green created by the trees. These amazing mountain walls, which rise from the dark green mountain lakes and fjords. The white stripes of waterfalls that look like snow when the water in its fall is whipped white against the mountain wall. The bald mountain peaks where there is only lichen grow and the wind and the cold prevail. The south-facing slopes, where thicket, flowers and ferns grow and light up in the midst of the gray-green. Ice, snow and water in August with west-facing mountain slopes, where there are moray trees. Opposites of cold and heat. It is the area around Odda and Kinsarvik on Route 13 north. Eidfjorden, which is actually connected to the Atlantic Ocean further west.

From Odda to Hardangervidda

After Kinsarvik, it goes a little further north of Route 13 to Øvre Eidfjord, after which the trip rises past the little Eidfjord lake and then on to the large plateau, called Hardangervidda. You are driving in the low gear here and some of the pitches actually occur in tunnels, which rotate like a rollercoaster around and around and upwards, so it presses for the ears. Out of the tunnel and then I’m in Sysendalen, which ends at the Sysenvatnet dam, whereupon I get up 1000 meters. A large flat (after Norwegian conditions) landscape and a regular highway, with high poles along the road on both sides as far as the eye can see and a warning sign that says that the road becomes impassable in bad weather (guessing it means winter weather).

Shortly after Dyranut comes a road on the right hand by a couple of small houses. As soon as the car has left Route 7, a toll has to be paid and surprisingly a little house contains a payment machine, where you pay 150 kroner to drive down the road. It is 11 kilometers of good gravel road with hairpin swing and stunning views of the Hardangervidda National Park. After 11 kilometers you reach Trondsbu, where there is a small parking lot. From here you walk out in the Vidda.

Hiking on Hardangervidda

After parking the car in the small parking lot, I cross the bridge at Langhylen. From there there is about an hour’s walk to Langavatnet. I’m up at 1200m altitude and it’s a relatively flat trip. Just before Langavatnet it goes down towards the bridge over Langavatnet. Then there is 2.5 hours of walking towards Sandhaug, there is a small mountain hotel with rooms for walkers.
After half an hour it starts to rain. I’m taking of my hiking boots and pants to get the rain pants on. The backpack’s raincover is pulled out over the front and then I walk on. It’s relatively hilly terrain, I’ve moved into. I cross Eiriksbudalen and walk up over a small ridge before it suddenly descends on to Sandhaug. It’s raining heavily and I’m looking for temporary shelter in the entrance at Sandhaug, where boots and outerwear from other hikers hang to dry.
After 10 minutes, I have to go further and find a place for my tent out in the rain. I cross the Nordmannslågen via two suspension bridges. Made of plates of wood, which can move independently and with 19 kilos on the back, it’s actually not a good feeling, harmless yes, but uncomfortable. It still rains a lot and I’m looking for a place to set my tent. I find an elevation just after the last bridge. It is a small islet that extends to the end of the lake, where there is a white lichen. It turns out to be a really good place. The rainy weather goes on so I have to make sure to cover the backpack after getting the tent bag out of it. The tent is coming up in the rain and everything gets into dry weather inside the tent. The rain jacket is soaked from the inside and outside. But the rain trousers have done it really well. Then it starts to rain even more. So I jump in sleeping bag and get a nap. As I wake up at 7.30 pm the rain has ceased. Then it’s time for dinner, which consists of freeze dried chicken with rice. Boil water and pour it directly into the bag with the food. Just stir once and then close the bag and leave it for 8 minutes. It is actually good and tasty. I had bought double portions, so there was cold food for lunch next day. It works really well.
After a night of more rain and hard wind, I woke up by the sun shining on the tent. Up and out and dry clothes in the sun and the still powerful wind. After a couple of hours, clothes and tents are completely dry and packed in the backpack.
Then I walk on to Besso in the sun and wind. Here is really raw up on the Vidda. It’s harsh nature. Very few bushes, rocks and marshes. There is very wet by the lake and also around where the water can not escape because of the rocks. It gets muddy and I have to go from stone to rock or outside the paths. And it has been wet and cold for a long time at Hardangervidda, so everything is very wet. I pass several streams where I can fill my extra water bottle. I walk by the streams where the stones are ornate of the water because of the high iron content in the water. It can be well-drank but has a distinct iron flavour.
The flat peaks rise a few hundred meters up on the side of the trail. There is a nice view from there over Nordmannslågen, as the lake is called. Just before Besso I will cross a bridge that crosses a river. The water runs fast and it sounds and rumbles and looks amazingly beautiful.

After the bridge, I look down at the Besso Tourist Cabin, which is a small mountain hotel, similar to that in Sandhaug. I meet a woman who works there and talk a little to her. I’m allowed to borrow the toilet with a “of course you can.”
I move on and come to Lomabekken. It is a 4-5 meter wide river and I can not find a place where I can get over. I get across almost without water in the boots. But it was also the only river or stream that was difficult to cross the whole trip.
After the stream I meet a rock ptarmigan, pretending it can not fly. With loud sounds and basking it moves around me. There are chicken or eggs nearby and because of the season I guess chickens. I’m close to I can tell from the mother’s bird’s reaction. And quite a few steps to and three chickens lift of the ground and run away. The mother followed me for almost two kilometers. It should be quite sure I came as far away as possible. In addition to rock ptarmigan, which I only see two of, here are also snipes and some small birds. I did not see other animals only their aftermaths on the trails.
I cross over a bridge at the end of the lake and set up my tent there. It’s hard to find a flat place like yesterday, so it’s leaning a bit downward. But it works and the tent stands well in the strong wind.
I fish a little without luck. The lakes are not so deep, so my little Mepp’s spinner get stuck on the plants and stones, and at some point it’s getting stuck in something, so I lose it trying to get it free.
The rest of the day progresses quietly with increasing wind. I have eaten my cold breakfast. It still tastes really good too cold. I’m making a cup of instant coffee, I’m not really crazy about it, but it’s hot and whims good.
Later I go for a walk and find a stream where the rocks are not ornate, where I can get water for the rest of the day and night.
Inside the tent I have put a small clothesline up where there are a couple of things are hang to dry during the day.
I decide to go to bed early and get up early next morning. It will be another cold night around the freezing point and I wake up early and decide to let my legs decide if I need another night or if I have to drive home in the afternoon.
I walk to Sandhaug via a wheel track, which appears from my map over the area. The track is a short cut to the hiking trail. Where I meet the wheel tracks there is an old mountain cabin of stone, which someone has rebuilt a little adding a wooden front. It looks nice. I walk down the wheel tracks and meet the hiking trail again up on the mountain. A little further out, two Norwegians have camped with a very large tent. They have carried it out there, it must have been heavy. They are located just off the bridge above Nordåna, which is a small river that runs from Nordvatnet a little further north. Again a hanging bridge, which I can not really get used to cross. Further towards Sandhaug and the Norwegians begin to migrate towards me with fishing rods and backpacks. It is early Friday so they have a long weekend. I actually meet a lot of people on the trail. I can see that many of them use bubble floaters and small flies. It’s probably easier to fish with that than spinners in the low lakes.
I get to Sandhaug and the mountain hotel early and get in and get warmed up and borrow their toilet. After that I eat a little before I after 30 minutes decide to go back to Langavatnet. My legs are surprisingly well here on the third day. So it goes quietly at a nice speed up over the first plateau and down into the Eiriksbudalen and up again on the other side. Langsvatnet and the bridge are visible, I cross it and eat my lunch in the shelter of the wind against the bridge on the other side. A witty Northman walks by and asks if I have not tried to fish. He tells me that he also has food with, but hopes for to catch a fish for dinner.

After lunch, I decide to go home and go to the car. I have had the hike I had set out for. It’s been just as cold as I figured, so another night in a cold tent, I do not think so. After an hour I am at the parking lot again and can enjoy a nice trip in the car down to Oslo and then on to Copenhagen. 11 hours of driving with the legs resting.

I start driving the 11 kilometers back down the gravel road and there really is a lot of people everywhere on the road. Again many fishermen standing along the river fishing. The Norwegians love to be out in nature.

Considerations and practical things

It was a great hike with incredible many beautiful sceneries and experiences and a good test on how well I can walk with 18-19 kilos on my back in relatively cold weather conditions. The backpack made it really good and was easy to wear whole trip. It was easy to pack (through the front opening) and the whole carrying piece was comfortable to walk with. The paths themselves were varied and there were a lot of mudholes that I had to walk through. This is due to the bad weather that had affected the area throughout July.
There are nice trails with good selections and many possibilities for strolling around the national park. Fishing is definitely good with the right equipment. It would be an advantage to spend some more time researching it before the next trip.

On my trip I had brought along:

Backpack Deuter Aircontact pro 60 + 15, Nordic Telemark LW2 tent, sleeping layer (inflatable), sleeping bag, inner bag, gas burner trangia, gas tank, food for 5 days, map and compass, fishing rod, wheels and spinners, fishing knife, extra socks, extra fleese jacket, extra t-shirt, extra wool underpants, underpants, first aid kit, light bulb, lamp, extra batteries, battery bank for cell phone, solar battery charger, plastic bags for waste, toilet paper.

I went with merino wool underwear, merino wool fleece, long hiking trousers (mountain boots), merino wool socks (two teams) and Hægløf hiking boots, as well as a jacket.

DANSK OVERSÆTTELSE:

Min tur til Hardangervidda startede i Odda og det var et godt udgangspunkt, så jeg kunne gå et stykke den første dag.
Jeg var spændt på hvordan det ville gå med ryksækken og de 18-19 kilo jeg skulle bære rundt på. Jeg kendte heller ikke den præcise beskaffenhed på området, blot at det ikke var en decideret bjergvandring, jeg skulle ud på.

Bjergtaget

Bjergvægge i grå og sorte nuance med afvekslende grønne nuancer fra lysegrøn til mørkegrøn skabt af træerne. Disse fantastiske fjeldvægge, som tårner sig op fra de mørkegrønne fjeldsøer. De hvide striber af fossende vandfald, der ligner sne, når vandet i sit fald piskes hvidt mod fjeldvæggen. De skaldede bjergtoppe, hvor der kun gror lav og vinden og kulden hersker. De sydvendte skråninger, hvor krat, blomster og bregner gror og lyser op midt i det grågrønne. Is, sne og vand i august med vestvendte bjergskråninger, hvor der gror moreltræer. Modsætninger af kulde og varme. Det er området omkring Odda og Kinsarvik på rute 13 nordpå. Eidfjorden, der rent faktisk er forbundet med Atlanterhavet længere ude vest på.

Fra Odda til Hardangervidda

Efter Kinsarvik går det lidt længere nordpå af rute 13 til Øvre Eidfjord, hvorefter turen går op forbi det lille Eidfjordvatnet og så op på det store plateau, som kaldes Hardangervidda. Der skal virkelig køres i det lave gear her og nogle at stigningerne sker rent faktisk i tunneller, som drejer sig som en rutschebane rundt og rundt og opad, så det trykker i ørene. Ud af tunnellen og så er jeg i Sysendalen, som ender ved Sysenvatnet dæmningen, hvorefter jeg kommer op over 1.000 meter. Et stort fladt (efter norske forhold) landskab og en almindelig landevej, med høje pæle langs vejen på begge sider, så langt øjet rækker og et advarselsskilt om, at vejen i ufremkommelig i dårligt vejr (gætter på at der vintervejr, der menes).

Kort efter Dyranut kommer en vej på højre hånd ved et par småhuse. Så snart bilen har forladt rute 7 kommer et bomhus, så overraskende indeholder en betalingsautomat, hvor man betaler 150 kroner for at køre ned ad vejen. Det er 11 kilometer god grusvej med hårnålesving og en fantastisk udsigt over nationalparken Hardangervidda. Efter 11 kilometer kommer man til Trondsbu, hvor der ligger en lille parkeringsplads. Herfra er det videre til fods ud på Vidda.

Vandring på Hardangervidda

Efter at have parkeret bilen på den lille parkeringsplads går jeg over broen ved Langhylen. Derfra er der cirka en times vandring til Langavatnet. Jeg er oppe i 1200 meters højde og det er en forholdsvis flad tur. Lige før Langavatnet går det ned af mod broen over Langavatnet. Herefter er der 2,5 times vandring mod Sandhaug, der er et lille fjeldhotel med værelser til vandrere.
Efter en halv times tid begynder det at regne. Jeg smider vandrestøvler og bukser for at få regnbukserne på. Rygsækkens regncover bliver trukket ud over fronten og så er det afsted videre. Det er forholdsvis kuperet terræn, jeg har bevæget mig ind. Jeg krydser Eiriksbudalen , og går op over en mindre højderyg, før det pludselig går ned af mod Sandhaug. Det regner kraftigt og jeg søger midlertidig læ i indgangen ved Sandhaug, hvor støvler og overtøj fra andre vandrere hænger til tørre.
Efter 10 minutter må jeg videre og finde et sted til mit telt ude i regnen. Jeg krydser Nordmannslågen via to hængebroer. Meget bevægelige og med 19 kilo på ryggen er det faktisk ikke en rar fornemmelse, ufarligt ja, men ubehageligt. Det regner stadig meget og jeg leder efter et sted, at stille mit telt. Jeg finder en forhøjning lige efter den sidste bro. Det er en lille holm, der går ud i enden af søen, hvor der vokser hvidt lav. Det viser sig at være en rigtig god plads. Regnvejret tager til så jeg må sørge for at dække rygsækken til efter at have fået teltposen ud af den. Teltet kommer op i regnvejret og alt kommer i tørvejr inde i teltet. Regnjakken er gennemblødt indefra og udefra. Men regnbukserne har klaret det rigtig fint. Så begynder det at styrtregne. Så jeg hopper i sovepose. Og tager mig en lur. Da jeg vågner ved 19.30 tiden er regnen holdt op. Så er det tid til aftensmad, som består af frysetørret kylling med ris. Koge vand og hælde det direkte ned i posen med maden. Lige røre en gang og så lukke posen og lade den stå i 8 minutter. Det er faktisk godt og velsmagende. Jeg havde købt dobbelt portioner, så var der kold mad til frokost. Det fungerer virkelig godt.
Efter en nat med mere regn og hård blæst vågnede jeg ved at solen skinnede på teltet. Op og ud og tørre tøj i solen og den stadig kraftige vind. Efter et par timer er tøj og telt helt tørre og pakket i rygsækken.
Så var det videre mod Besso i sol og vind. Her er virkelig råt oppe på Vidda. Det er barsk natur. Meget få lave buske, klipper og myr. Der er meget vådt ved søen og også rundt omkring, hvor vandet ikke kan slippe væk på grund af klipperne. Det bliver til mudder og jeg må gå fra sten til sten eller udenom stierne. Og det har været vådt og koldt i lang tid på Hardangervidda, så alt er bare vådt. Jeg passere flere vandløb, hvor jeg kan få fyldt min ekstra vandflaske. Jeg går udenom, de vandløb hvor stenene er okkerfarvede af vandet på grund af det høje jern indhold i vandet. Det kan godt drikkes, men har en udpræget jernsmag.
De flade bjergtoppe går et par 100 meter op ved siden af stien. Der er en fin udsigt fra dem over Nordmannslagen, som søen hedder. Lige før Besso skal jeg krydse en bro, der går over en elv. Der er godt nok knald på vandet og det larmer og rumler og ser fantastisk flot ud.

Efter broen ser jeg ned på Besso turisthytte, som er et lille fjeldhotel, svarende til det i Sandhaug. Jeg møder en kvinde, som arbejder der og taler lidt med hende. Jeg får lov til at låne toilettet med et “naturligvis må du det”.
Jeg går videre og kommer til Lomabekken. Det er en 4-5 meter bred elv og jeg kan ikke lige finde et sted, hvor jeg kan komme over. Jeg kommer over næsten uden vand i støvlerne. Men det var også den eneste elv eller bæk, der var svær at krydse på hele turen.
Efter bækken møder jeg en fjeldrype, der lader som om, den ikke kan flyve. Skræppende og baskende bevæger den sig rundt om mig. Der er unger eller æg i nærheden og efter årstiden gætter jeg på unger. Jeg er tæt på kan jeg se på moderfuglens reaktion. Og ganske rigtigt et par skridt til og tre kyllinger piler afsted. Moderen fulgte mig i næsten to kilometer. Den skulle være helt sikker på, at jeg kom så langt væk som muligt. Ud over fjeldryper, som jeg kun ser to af, er her er også snepper og en del småfugle. Jeg ikke andre dyr kun deres efterladenskaber på stierne.
Jeg krydser over en bro for enden af søen og slår mit telt op der. Det er svært at finde et fladt sted som igår, så det står lidt nedad. Men det fungerer og teltet står godt i den stærke blæst.
Jeg fisker lidt uden helt, søerne er ikke så dybe, så jeg får bundbid hver gang på min lille Mepps spinner og på et tidspunkt sætter den sig også så fast i et eller andet, så jeg mister den i forsøget på at få den fri.
Resten af dagen forløber stille og roligt med tiltagende blæst. Jeg får spist min kolde frokost. Det smager stadig rigtig godt også koldt. Jeg laver mig en kop instant kaffe, det er jeg egentlig ikke vild med, men det er varmt og luner godt.
Senere går jeg en lille tur og finder et vandløb, hvor stenene ikke er okkerfarvede, hvor jeg kan få vand til resten af dagen og natten.
Inde i teltet har jeg sat en lille tørresnor op, hvor der hænger et par ting og tørrer fint i løbet af dagen.
Jeg beslutter mig for at gå tidligt i seng og stå tidligt op næste morgen. Det bliver endnu en kold nat omkring frysepunktet og jeg vågner tidligt og beslutter mig få at lade benene bestemme, om jeg skal have endnu en overnatning eller om jeg skal køre hjem om eftermiddagen.
Jeg går mod Sandhaug via et hjulspor, der fremgår af mit kort. Hjulsporet er lidt en genvej frem til den markerede sti. Der hvor jeg møder hjulsporene er en gammel fjeldhytte af sten, som nogen har bygget lidt videre på. Den ser fin ud. Jeg går ud ad hjulsporene og rammer vandrestien igen et stykke oppe på fjeldet. Et stykke længere ude har to nordmænd sat lejr med et meget stort telt. De har slæbt godt for at få det derud. De ligger lige ved broen over Nordåna, der er en lille elv der løber fra Nordvatnet lidt længere nordpå. Igen en hængebro, som jeg altså ikke rigtig kan vænne mig til at krydse. Videre mod Sandhaug og nordmændene begynder at komme vandrende i mod mig med fiskestænger og rygsække. Det er tidligt fredag, så de har nok lang weekend. Jeg møder faktisk rigtig mange på stien. Jeg kan se, at mange af dem bruge bobleflåd og små fluer. Det er nok nemmere at fiske med end spinnere i de lave søer.
Jeg kommer tidligt til Sandhaug og fjeldhotellet og sætter mig ind og får varmen og låner deres toilet. Herefter spiser jeg lige lidt inden jeg efter 30 minutters tid beslutter mig for at gå tilbage til Langavatnet. Benene er overraskende gode her på trediedagen. Så det går stille og roligt i en fin hastighed op over første plateau og ned i Eiriksbudalen og op igen på den anden side. Langavatnet og broen kommer til syne, jeg krydser den og spiser min frokost i læ for vinden op ad broen på den anden side. Der kommer en vittig nordmand forbi og spørger om jeg ikke har prøvet at fiske. Han fortæller, at han også har mad med, men håber på fangst til aftensmaden.

Efter frokosten beslutter jeg mig for at tage hjem og gå til bilen. Jeg har fået gået den tur, jeg havde sat mig for. Det har været lige præcis så koldt, som jeg regnede med, så nej tak til endnu en nat i et koldt telt. Efter en times tid er jeg atter ved parkeringspladsen og kan glæde mig til en flot tur i bilen ned til Oslo og derfra videre til København. 11 timers kørsel med benene i hvileposition.

Jeg starter med at køre de 11 kilometer retur ad grusvejen og hold da op, hvor var der mange mennesker overalt på vejen. Igen mange fiskere, der stod langs elven og fiskede. Jo nordmændene elsker at være ude i naturen.

Overvejelser og praktiske ting

Det var en dejlig tur med utrolig mange smukke naturoplevelser og en god test for mig på, hvordan jeg klarer at vandre med 18-19 kilo på ryggen i forholdsvis kolde vejrforhold. Rygsækken klarede det virkelig godt og sad godt på mig på hele turen. Den var nem at pakke (via frontåbningen) og hele bærestykket var behageligt at gå med. Selve stierne var afvekslende og der var en del mudderhuller, som jeg skulle igennem. Det skyldes nok det dårlige vejr, der havde præget området i hele juli måned.
Det er fine stier med gode markeringer og mange muligheder for smutture rundt i nationalparken. Fiskeriet er helt sikkert godt med det rigtige udstyr. Det vil nok være en fordel, at bruge lidt mere tid på research af det inden næste tur.

På turen havde jeg medbragt:

Rygsæt Deuter Aircontact pro 60+15, Nordisk Telemark LW2 telt, liggeunderlag (oppusteligt), sovepose, inderpose, trangia med gasbrænder, gasbeholder, mad til 5 dage, kort og kompas, fiskestang, hjul og spinnere, fiskekniv, ekstra sokker, ekstra fleese, ekstra jakke, ekstra t-shirt, ekstra uldunderbukser, underbukser, førstehjælp kit, pandelampe, lampe, ekstra batterier, batteribank til mobilen, solcelleoplader til batteribank, plastikposer til affald, toiletpapir.

Jeg gik med merinouldundertøj, merinould fleece, lange vandrebukser (fjeldræven), merinouldsokker (to lag) og Hægløfs vandrestøvler, samt en skaljakke.

Hardangervidda

Hiking Trolltunga

A great hike, Where I, after having paid 500 Norwegian kr., was allowed to park my car at the 10 km sign. Thereby I avoided the first three kilometers walking on a road.

The hike to Trolltunga is demanding and even though I thought it would be tougher, it was tough enough for me.  The beautiful landscape and the view at the end is spectacular.

You seem so small in Norway, where everything  seems huge. It is strange but I get this feeling of being a small ant in a great landscape. Makes me humble and respectful of the force of nature.

Very muddy paths, avoid sport shoes. People with sport shoes, and there was a lot of those, have to be careful not to get wet feet. Extremely many hikers were dressed poorly for such a hike.

I used 6.5 hours but I guess, I could have been taking  longer breaks and I did not walk the last bit down along the road.

The pictures below are intended to give an impression of the hike.

DANSK OVERSÆTTELSE:

En dejlig tur, hvor jeg, efter at have betalt 500 norske kroner, fik lov at parkere, som den sidste bil, helt oppe ved 10 kilometer skiltet. På den måde undgik jeg, de første tre kedelige kilometer op ad en vej.

Vandreturen til Trolltunga er krævende, og selv om jeg troede det ville være hårdere, var det stadig hårdt for mig. Det smukke landskab og udsigten i slutningen er spektakulært.
Du bliver så lille i Norge, hvor alt er kæmpestort. Det er mærkeligt, men jeg får denne følelse af at være en lille myre i et stort landskab. Det gør mig ydmyg og respektfuld at fornemme naturens kræfter.

Det er meget mudrede stier, undgå sportssko. Folk med sportssko, og dem var der mange af, skal passe på ikke at få våde fødder. Ekstremt mange vandrere var klædt dårligt til en sådan vandretur.
Jeg brugte 6,5 timer, men jeg kunne nok have taget længere pauser, og jeg gik ikke det sidste stykke ned ad vejen.

Billederne nedenfor er beregnet til at give et indtryk af vandreturen.

 

Trolltunga