Dag 40 og 41 – Tilbage til Santiago og København

Dato: 9. og 10. oktober 2016

Fra: Finesterre
Til: København
KM: 11 + 2
Retur til Santiago med bus. Sidder og venter ved “busterminalen” i Finesterre. Der er 45 minutter til adgang. Tiffany gik videre tidligt i morges mod Muxia. Har ikke sovet så meget i nat, da ham oven over mig valgte at vælte rundt hele natten og forsøge at vække de snorkene ved at knipse højt. Jeg undrer mig bare over, at han ikke har vænnet sig til det endnu.
Atter en smuk dag. Svært at fatte, at jeg ikke skal gå mere. Svært at forstå, at jeg ikke længere skal bo i en rygsæk. Og rigtigt svært at forestille mig at blive transporteret og ikke bare transportere mig selv. Skal mødes med Dawn foran katedralen idag kl. 13. Hun er en amerikansk kvinde på 66 og hun kom til Santiago i forgårs.
Der kommer flere og flere pilgrimme og der er stadig 40 minutter til afgang. Spændende at se hvor mange der skal med. Kun et kendt ansigt indtil videre.
Sidder i bussen som kom overraskende tidligt. Der er ikke så mange pilgrimme endnu, men der er også 20 minutter til afgang. Solen skinner og farver bygningerne morgensolsgule.
Glæder mig til turen rundt langs kysten og til at gense Santiago de Compostella.
Så kommer de, pilgrimmene i en lind strøm og bussen bliver fyldt op. 9.42 kører den og jeg er på vej retur til Santiago.
Passerer et sted hvor pilgrimme krydser vejen på vej til Finesterre. Jeg får øjeblikkeligt lyst til at stå af og gå videre…
Denne bus er nu ikke videre lokal og den er jo også fuld af pilgrimme, så vi blæser bare der ud ad mod Samtiago. Klokken er 10.34 og vi er allerede forbi Negreira. Krydsede lige Caminoen igen og er vi på vej de sidste 20 km til Santiago. Rammer Santiago klokken 10.48 lidt over en time i bus og dagen er stadig ung. Spiser frokost på en velkendt cafe og får en dejlig mad med tomat spread og skinke.
Går ned på pladsen foran katedralen og sidder i solen og slapper af. Dawn dukker ikke op og efter et kvarter dukker til gengæld mit amerikanske ynglingspar op. Så er det tid til en øl og et par gode historier. Endnu en god afslutning på Caminoen. Efter at have sagt farvel går jeg min sidste 11 kilometer til hotellet ved lufthavnen.
Jeg er træt og vil egentlig bare gerne i seng, men selvfølgelig er restauranten først åben kl 20.00.
Jeg får mit sidste pilgrimsmåltid til 10 Euro og faktisk den bedste kylling på turen ( og jeg har fået meget kylling).
Næste morgen er jeg oppe kl 4.00 for at gå det sidste stykke til lufthavnen. Og for ligesom at sikre at jeg ikke allerede skulle have glemt min rejse støder jeg ind i Dawn og Albert i Security køen.
Får en sank med Albert i køen og spiser morgenmad med Dawn. De skal med sammen fly til Madrid.
Nu sidder jeg i mit fly i Santiago lufthavn. Min tur er slut og tilbage er blot en lang tur retur til København.

Dag 40

Love is all there is
It makes this world go round

 

Dag 39 – Med fødderne i Atlanterhavet

Dato: 8. oktober 2016

Fra: Hospital
Til: Finesterre
KM: 29

Km fra Santiago: 84

Temperatur og vejr:

21 C og sol

Morgen på vej til Atlantehavet. Sidste dag med 29 km til Finesterre. Jeg har sovet i 12 timer og føler mig godt tilpas. Starter dagen med at gå op til restauranten for at spise morgenmad. En cortado og crostados, hvilket er ristet brød med marmelade. Hertil en banan og så er det afsted på en tur over de sidste bjerge til Cee, som 15 kilometer væk. Der er intet mellem Hospital og Cee ud over den smukke natur og et brændende ønske om at se Atlanterhavet efter at have vandret tværs gennem Spanien i 5 1/2 uge.
Jeg går stadig sammen med Tiffany, den hurtige engelske kvinde. Vi bevæger os hastigt afsted med Cee, og kommer blandt andet forbi en kirke, hvor der er en hellig kilde, som efter sigende skal kunne helbrede forskellige sygdomme. Jeg giver lige min hals en tur. Det kan jo aldrig skade. Solen står først op kl 8.40 så der er mørkt et godt stykke tid. Men det er stjerneklart så det tegner godt for en solnedgang i aften på klipperne ved fyrtårnet i Finesterre.
Pludselig kan jeg se Atlaterhavet. Og efter at have gået så lang tid er det en nærmest spirituel oplevelse at se havet igen. Turen ned til Cee er postkort-smuk. Og byen ser så fin ud, som den ligger der 100 meter nede. Vi kommer hurtigt ned og følger Caminoen gennem byen. Det er sådan, at Caminoen altid går forbi kirkerne og det gælder også en fin kirke i Cee, som vi går ind for at se. Bagefter viser endnu en flink spanioler os på rette vej. Vi kommer forbi et center, hvor jeg for købt en ny oplader og så begiver vi os ud ad byen for at få anden morgenmad med udsigt over havet.
Herefter går turen gennem et par badebyer før vi rammer stranden uden før Finesterre. En smuk strand hvor vi tager støvler og sokker af for at gå i strandkanten.

Det er her min Camino slutter på stranden ved Finesterre. Mentalt slutter den, da jeg finder en muslingeskal med mine fødder i det svale vand. Jeg kan se byen, jeg kan se fyrtårnet. Jeg er fremme, jeg er færdig. Min rejse er slut. Jeg kan mærke glæden, jeg kan mærke smilet, som har været der siden jeg kunne se vandet første gang. Det er svært at fatte, at det er slut og det er svært at skjule min glæde over, at jeg nu skal hjem. Jeg har gjort det, jeg havde drømt om at gøre i over 16 år.
Sådan var det på stranden den 8. Oktober 2016, kl. 12.46 og herefter var det ind i Finesterre for at finde et herberg. Fandt et fint et i udkanten af byen ud mod fyrtårnet. Vi smed rygsækken og begav os de sidste 2,2 km til 0 kilometerstenen og fyrtårnet. Kl. 14.45 var jeg fremme ved stenen. Turen var slut.

Tilbage til herberget og derefter ned for et få et caminobevis til Tiffany og så ud at spise paella på en god restaurant. Lige forbi et supermarked efter rødvin og lidt brød til senere. Tilbage på herberget og så afsted igen med fyrtårnet for at se solen drukne i havet. Her sad romerne og mente at havet slukkende solen. Klart vejr og en smuk solnedgang og afslutning på min rejse. Svært at forstå, at jeg skulle være så heldig, at gå en hel Camino på 39 dage og kun gå i let regnvejr ind i Santiago. Det er nærmest usandsynligt.

Jeg føler mig glad og sindssygt priviligeret over at have været en del af denne Camino. Min Camino. Og over at have fået lov til at møde så mange kærlige og venlige mennesker på min vej.

I morgen skal jeg ud og køre i en bus i 3 timer retur til Santiago. Gå lidt rundt i byen og spise frokost. Herefter skal jeg gå til et hotel nær lufthavnen og tidligt mandag afgår mit fly retur…………..

Dag 39

Love is all there is
It makes this world go round

 

Dag 38 – Anden dag på vej mod verdens ende

Dato: 7. oktober 2016

Fra: Villaserio
Til: Hospital
KM: 25

Km fra Santiago: 58

Temperatur og vejr:

19 C skyet og sol
Morgen på vej til Atlanterhavet. Vågner med ondt i halsen. Håber det går over og pakker mig godt ind. 25 km til Hospital.
Det er pitch black og det bliver først ok ved 9 tiden da det er meget tåget helt frem til klokken 10.15.
Ved første morgenmad kl 8.30 går vi ind det forkerte sted. Jeg har det mærkeligt og spiser en banan og får en kop kaffe. Det hele kommer op igen på næste cafe og så er dagen ligesom startet.
Men på Caminoen trækker du ikke dynen over hovedet. Du går videre og det gjorde vi så og jeg fik det fint igen. Desværre gør halsen knuder. Frokost i Olveiroa i solen, så vi kunne blive varmet igennem.
Herefter var der kun 5 km til Hospital.
Hele turen, efter at vi kunne se noget, har været meget smuk. Vi var oppe i bjergene, som jo kun er oppe i maksimalt 350 meter, men de er flotte. Kom forbi et sted hvor der ligesom var en stenknold på toppen af bjerget. Tiffany havde læst, at det var et gammel hedensk tilbedelsessted.
En flod snoede sig nede i dalen og her er fyldt med vindmøller på bjergtoppene. Finesterre Caminoen er væsentlig mere bakket end Camino Frances. Men jeg ønsker brændende at se havet i morgen.
Vi kom endelig til Hospital, men der var ingen skilte til et herberg. Men der kom en gammel spansk mand, som viste os og tre spanske kvinder ned til et låst herberg med et telefonnummer på døren. En af kvinderne ringene og så kom ejeren drønende og vi fik en seng.
Jeg var udmattet og lagde mig til at sove med det samme. Bad og så op på restauranten udenfor byen. Desværre har jeg feber og tror jeg skal tidligt i seng.
Slutningen på Caminoen er smuk og afspejler nok de mange år, hvor jeg var syg hele tiden. Ellers har jeg bare fået influenza 🙂 . Og i morgen går jeg til Finesterre uanset hvad…….

Ingen kommentarer på billederne i dag…

Dag 38

Love is all there is
It makes this world go round

 

Dag 37 – Første dag på vej mod verdens ende

Dato: 6. oktober 2016

Fra: Santiago
Til: Vilaserio
KM: 33

Km fra Santiago: 33

Temperatur og vejr:

21C sol med skyer
Morgen på vej mod Atlanterhavet. Igennem meget tomme gader her til morgen. Kl 7.00 går jeg fra Katedralen. Finder hurtigt et sted for første morgenmad med friskbagt croissant og en kop kaffe. Møder Fausto som er en italiensk mand, der gerne vil følges ud af byen. Følges med ham indtil anden morgenmad i Alto do Vento.  Fausto taler “kun” fransk og italiensk og jeg begynder at forstå, hvordan det må være for folk med få engelskkundskaber, at skulle forstå engelsk. Fausto snakker hele tiden mens vi går, og jeg tror, at jeg fanger 50% af det, han siger.

Jeg sætter farten op og begynder langsomt at overhale en masse pilgrimme, der vil gå til Negreira kun 20 km fra Santiago. Jeg går gennem Ventosa, Augapesada og op ad bakke til Alto do Mar de Ovellas og ned til Carballo. Passeret et hus, hvor kun taget er færdigt, meget besynderligt. Går videre ned mod A Ponte Maceira, hvor jeg møder Tiffany fra England. Hun er vant til langdistanceløb i Wales, så hun har en god hastighed. Vi bliver hurtigt enige om, at 20 km er for tidligt at stoppe, så vi går mod Vilaserio som ligger 33,7 km fra Santiago.
Det er en smuk strækning, bakket og oppe i maksimalt 400 meters højde over havet.
Vi kommer hurtigt til A Ponte Maceira, som ligger smukt på en bjergskråning med en flod og en smuk bro over. Vi går videre gennem A Chancela og kommer til Negreira ved tolv tiden og bliver enige om at spise frokost og så gå videre. Jeg fik en fin mixed salat med både ost og tun samt selvfølgelig en øl. Tiffany har samme rytme som jeg. Det betyder, at man spiser og så går man. Ikke pauser bare derudad i et godt tempo.

Jeg har besluttet mig for at gå til Finesterre og stoppe min pilgrimsvandring der. Indtil slutningen af middelalderen var området det yderste land, man kendte til. Så jeg håber på klart vejr når jeg skal sidde på klipperne i Finesterre og se solen gå ned lørdag aften.

Turen fra Negreira til Vilaserio indbefatter en stigning på over 200 meter gennem Zas og A Pena. Indtil en kort nedstigning til Vilasero i 340 meters højde. Der er ikke meget her, men herberget er fint og der er en restaurant. Tror jeg går til Marco do Couto i morgen.

Nu sidder jeg med en stor øl og en skål med oliven og skriver blog og slapper af. Det var godt at gå igen efter en hviledag. Har tænkt meget over hvordan det bliver at komme hjem. Jeg er i København på mandag og så må jeg se om jeg kan sidde stille.

Dag 37

Love is all there is
It makes this world go round

 

Dag 36 – Hviledag i Santiago

Dato: 5. oktober 2016

Hviledag

Temperatur og vejr:

18 C skyet og sol
Morgen på herberget The Last Stamp. Den første hviledag siden Santo Domingo og selv om klokken kun er 8.00 og jeg kunne sove længere kommer jeg op. Bad fra morgenstunden og så en halv liter vand til systemet. Og så ud og få første morgenmad på en lokal cafe lidt bede af gaden. Hviledagen skal bruges til planlægning af de næste dages rejse mod Finesterre. Der skal også bestilles en flybillet hjem og jeg skal have styr på bus fra Finesterre til Santiago.
Derudover skal jeg ud at se byen. Men nu kom første morgenmad….
Netop som jeg gik igang med første morgenmad kom Alice og Robin ind i cafeen. Så fik vi os en lille snak. De skulle afsted mod lufthavnen med bus ved 11-tiden.
Jeg forsøgte at få en billet hjem til København, men det skulle vise sig at være vanskeligt. Jeg måtte rent faktisk opgive, da jeg hele tiden røg over på en spansk hjemmeside, hvor prisen var 4 gange dyrere end den billet, jeg havde valgt.
Jeg brugte en del tid og i mellem tiden var sovetrynerne Bryant og Greg vågnet og så var det tid til anden morgenmad på cafeen overfor herberget, som var åbnet i mellem tiden. Så det var morgenmad med Fabienne, Isabell, Waki, Greg og Bryant. Rigtig hyggeligt. Jeg nåede lige at få fat i Alice og Robin, så vi kunne få sagt rigtigt farvel. Så de kom over og fik kram og gode ønsker med på vejen retur til Australien.
Så var det tid til messe (igen) klokken 12.00 og igen havde en række pilgrimme valgt at betale 350 Euro, så de efter messen svingede med det store røgelseskar. Denne gang sad jeg i svingretningen. Jeg har lagt en video på Facebook, da det ikke kan lade sig gøre på bloggen. Efter messen var det tid til fotografering af kirken, som er meget fin. Ikke smuk på samme måde som katedralen i Leon, men på en måde mere levende og indbydende end Leon. Og så er den jo fyldt med glade pilgrimme, som lige har afsluttet næste 800 km vandring, så stemningen er god.
Efter messen var det farvel til Waki, som skiftede til et hotel. Hun havde hentet alle sine ting på posthuset i Santiago dagen før og nu stod det lille menneske med to rygsække. En foran og en bagpå. Det så voldsomt ud. Hun skulle videre til Island og mødes med hendes japanske venner. Så der var afskedskram og fotos igen, som japanere jo gør.
Greg, Bryant, Fiina (Indonesisk katolsk pige) og jeg tog på Japansk restaurant til frokost. Miso suppe og Sushi var en god afveksling fra de sædvanlige pilgrimmenuer, som kommer i alle mulige udformninger og smagsvariationer, fra ligegyldigt til velsmagende.
Sidder og drikker cafe com leche, en slags cappucino sammen med Bryant, som snøfter, fordi han har fået et høfeberlignede anfald.
I aften er det afskedsmiddag for Fabienne, Fiina og jeg, som alle tre går mod Finesterre. En tur på tre dage på henholdsvis 20, 30 og 34 kilometer. Mine fødder er rastløse, men jeg styrer mig.

Det bliver svært at sætte sig ind i en bus søndag morgen retur til Santiago……

Dag 36

Love is all there is
It makes this world go round

 

Dag 35 – Camino Frances afsluttet

Dato: 4.  oktober 2016

Fra: O Pedrouzo
Til: Santiago de Compostela
KM: 20

Km til Santiago: 0

Temperatur og vejr:

16 C regn skyet og sol

Morgen på Caminoen. Sidste strækning. Det er bælgmørkt og jeg går alene i starten. Så får Caminoen lige udfordret mig en sidste gang. Da jeg kommer ud af skoven sætter jeg farten ned. Jeg har fået varmen og vil lade gruppen indhente mig. Jeg tog
Cortado og croissant i Amenal. Nåede kun lige at få kaffen, så var de der. Så jeg nåede to Cortado og en banan. Og det var hvad jeg fik inden Santiago.
Da vi nåede lufthavnen var det lyst nok til de første fotos. Og så gik det afsted i marchtempo med Santiago. Gruppen var stille i dag. Santiago var så tæt på og det er jo både glædeligt og trist. Vi gik 20 km i dag og vi strøg bare afsted gennem San Palo, Lavacolla og Monte del Gozo. Lige uden for Monte del Gozo begyndte det at regne. Den første regn på hele min Camino, mens jeg har gået. Heldigvis en stille regn og så havde jeg ikke slæbt forgæves rundt på min regnponcho.

Vi var foran katedralen kl. 11.06 og alle var glade. Jeg har stadig svært ved at forstå det, som jeg sidder her på herberget og kigger hen på katedralen.

Vi var nede og hente vores Compostela på kontoret. Det var også stort.

image

Det bliver et kort blog i dag. Læs teksten på billederne. Det her er stort og jeg er så glad for, at jeg gjorde det. Og jeg vil meget gerne gøre det igen.

Måske er der messe i aften og så vil jeg gå til den og måske gå videre i morgen. Alene.
Men lige nu er jeg bare glad og rolig indeni. Men jeg vil så gerne se vandet.

Dag 36

Love is all there is
It makes this world go round

 

Dag 34 – Samling og ro før Santiago

Dato: 3. oktober 2016

Fra: Ribadiso
Til: Pedrouzo
KM: 22,8

Km til Santiago: 19,8

Temperatur og vejr:

23 C og sol
Morgen på Caminoen. Første morgenmad på den lokale restaurant. Gennem Arzua kl 8.00, hvor det er ved at blive lyst og så op ad bakke i ko-land med de smukkeste udsigter med de mange farver. Pludselig er der bare rigtig mange pilgrimme på stierne. Vi nærmer os Santiago og presset bliver større. Under 40 km igen og så videre ca 114 km i overmorgen måske.
Det er lidt mærkeligt, at turen snart er slut og samtalerne bevæger sig hastigt over mod dette emne. Vi samles umærkeligt i dette landskab og denne fase af Caminoen. Jeg smiler og griner og fjoller. Det er som om jeg slet ikke kan holde det nede. Selskabet er vokset fra i går og vi er nu 5 der vandrer sammen. Fabiona og Isabell fra Tyskland, Gregory fra Irland, Bryant fra Australien og så mig. Der bliver sunget fra morgenstunden og alle er i godt humør.
Jeg tager fotos af landskabet og solnedgangen og kommer lidt bagud og pludselig foran mig går en velkendt rygsæk. Det er Waki og hvor var det godt at se hende igen. Nu vandrer hun også med os og da vi når til A Calzada spiser vi alle sammen morgenmad sammen. Det føles godt at være en del af denne gruppe og vi kommer til at gå ind i Santiago sammen. Vi kommer forbi en caminosten, hvor nogen har skrevet “Jesus didn’t walk from Sarria”. Det har hele tiden været en kærlig intern joke blandt os, der er startet i Saint Jean Pied de Port, at Sarria pilgrimme ikke er rigtige pilgrimme og så kommer den kommentar som kaldet fra himlen. Rigtig mange starter i Sarria, hvor der er 106 km til Santiago, så de kan få deres Compostella, fordi de er gået over 100 km.
Herefter går tiden bare stærkt og inden vi får set os om er vi O Emplame, hvor vi er kl 12.00 og beslutter at spise frokost. Roen falder over flokken og vi ender med at sidde der en time. Det er Santiagos nærhed der påvirker gruppen, tanken om det, der er ved at slutte. I morgen formiddag går vi ind i Santiagos gader og har dermed gennemført en helt særlig rejse. Sjælens rejse, pilgrimmenes rejse, en afspejling af livet, som har ført os sammen og snart vil føre os væk fra hinanden igen. Uafvendeligt og alligevel en naturlig del af Caminoen.
Jeg er bare glad for, at jeg endte her og sammen med disse mennesker.
Vi går videre de sidste 4 kilometer og lige udenfor byen venter Steve fra England og Robin og Alice fra Australien. Så er vi 9 i gruppen og jeg finder et herberg og efter en grundig inspektion vælger vi dette herberg.
Så nu sidder jeg her sammen med Steve og Robin og skriver dagens blog. Det er svært at beskrive hvordan jeg har det. Og det er helt sikkert, at den følelse, jeg har inden i, er ubeskrivelig dejlig. Der er så meget ro i dette øjeblik, at jeg er ligeved at græde. Jeg er i Santiago i morgen efter 19,8 kilometer og så skal jeg sige farvel i overmorgen til de fleste og ud på de sidste 114 kilometer fra Santiago til Finisterre og tilbage til Santiago via Muxia.
Og lige nu nyder jeg bare herbergets patio.

Dag 34

Love is all there is
It makes this world go round

 

Dag 33 – The Road not Taken på vej mod Ribadiso

Dato: 2. oktober 2016

Fra: Palas del Rei
Til: Ribadiso de Baixo
KM: 25,6

Km til Santiago:  42,6

Temperatur og vejr:

22 C og sol
Morgen på Caminoen. 28 km i dag.
Måske tager vi et stykke længere frem idag for ikke at have en meget lang dag i overmorgen. Det vil være rart at komme til Santiago tidligt.
Jeg skal finde ud af ruten til Fisterra og Muxia. Så jeg har ikke tænkt mig at blive i Santiago mere end en dag, før jeg går videre.
Og nu ser det ud at mine to rejsefæller er klar til at gå, så må vi se hvad dagen bringer.
Kom til San Xulian og fik en kop kaffe. Der var et tysk par, som kom ind lidt senere og straks begyndte at dirigere rundt med andre i den lille cafe. De var nok lidt trætte.
Videre mod anden morgenmad i Cornixa. Det er en kold morgen med klart vejr og sol. Det er svært at lade være med at smile hele tiden.
Bryant reciterede Robert Frost, The Road not taken. Et virkeligt smukt digt om at tage den ubetrådte sti.

The Road Not Taken

Two roads diverged in a yellow wood, And sorry I could not travel both 
And be one traveler, long I stood 
And looked down one as far as I could 
To where it bent in the undergrowth;

Then took the other, as just as fair, 
And having perhaps the better claim 
Because it was grassy and wanted wear, 
Though as for that the passing there 
Had worn them really about the same,

And both that morning equally lay 
In leaves no step had trodden back. 
Oh, I kept the first for another day! 
Yet knowing how way leads on to way 
I doubted if I should ever come back.

I shall be telling this with a sigh 
Somewhere ages and ages hence: 
Two roads diverged in a wood, and I, 
I took the one less traveled by, 
And that has made all the difference.
Fik mig til at tænke på hvilke veje og retninger mit liv har taget, hvilke valg jeg har gjort. Jeg har haft mine ture i rundkørsler og nu har jeg valgt en anden vej. Og selv om der går over 250.000 mennesker hvert år, har Caminoen stadig været en for mig ubetrådt sti.
Så kom vi til Melide. En fin lille by med en smuk bro og stenbelagte gader.
Videre ud gennem Melide. Det er søndag og der heftig aktivitet i gaderne. Vi kommer en lille smule på afveje, men kommer hurtigt tilbage på sporet. Vi fortsætter gennem små skove og byer til Boente. I Boente får vi frokost på et cafe der hed Die schweite Deutche. Fik en Bocadillo med omelet og en øl. Det var super og gik vi videre og fik følgeskab af Isabel, en tysk pige. Vi gik op ad bakke igennem skove med australske træer. Jeg prøvende at forklare Bryant, at de udelukkende var plantet for at australierne kunne få hjemve og forlade Spanien hurtigst muligt.
Vi kom igennem Castaneda og Portela før vi ramte Rio Iso, som løber lige udenfor Ribadiso de Baixo.  Lige inden Castaneda kom vi til et mindre vandløb, hvor man skal gå over nogen sten. Stedet er berømt på grund af en youtube video, hvor et par stykker miste balancen og falder i vandet. Vi kom dog tørskoede over alle tre.

Vi starter med at kigge i Municipal (det kommunale) herberget, men detser gammelt ud og ligger meget spredt på området. Vi går til herberget Los Caminantes, som virker fint nok. Her er rent og nye lagner. Jeg overvejede, at gå videre fordi vi kun fik gået knapt 26 kilometer. Men jeg valgte at blive hos Bryant og Steven, så vi kan gå sammen til Santiago. Jeg nyder selskabet og når jeg kommer til Santiago er også det slut.
Jeg er lidt urolig over herberget. Ikke noget jeg kan forklare, men nu har jeg en seng og madrassen er god.
Vi gik ned til restauranten i den lille by vi er i og jeg bestilte lidt blæksprutte fordi jeg var sulten. Aftensmad kl 6.45 i dag. Steven er ankommet til herberget, så vi bliver mindst 4, der skal spise i aften.

Dag 33

Love is all there is
It makes this world go round

 

Dag 32 – Let dag til Kongens plads – Palas de Rei

Dato: 1. oktober 2016

Fra:  Portomarin
Til: Palas de Rei
KM: 24,8

Km til Santiago: 68

Temperatur og vejr:

17 C og sol med skyer
Morgen på Caminoen. Har spist lidt frugt fra morgenstunden. Nu er jeg klar til at gå mod Palas de Rei. Jeg starter noget usædvanligt med at gå med Steve og Bryant. Så må jeg se om jeg kan følge med.
Vi skal starte med at gå ned ad bakke og over en bro.
Gonzar er første stop om 8 km, hvor jeg skal have anden morgenmad.
Går gennem mørke skove. Her dufter af gran- og fyrretræer. Det går opad fra morgenstunden og snart kan jeg kigge ned i dale hvor tågen ligger tæt. Klokken er otte og det er ved at blive lyst. Greg er langt foran og Bryant er bagved et sted. Hurtigt fremme ved Gonzar. Der var mulighed for spejlæg og skinke med brød. Det var dejligt med et stort glas appelsinjuice og en Cortado. Fik lige en snak med Robin og Alice (Australien mor og datter), før de skulle videre. Kommer igennem Hospital i fin stil med smukt vejr. Stadig køer og marker og så igennem Ventas de Naron. Men selvfølgelig lige en tredie morgenmad, omelet og Cortado.
Palas de Rei nærmer sig. Det går ligeså let som igår. Klokken er 12 og det er dejligt vejr og selskabet er bare underholdende.
Frokost i Portos. Skinke og melon og en øl. Det var rigtig dejligt og nu er der kun 5 km tilbage. Vi går lidt spredt lige nu i den sædvanlige rækkefølge. Ecaluptus træer i Spanien meget mærkeligt. De kommer fra Australien og blev importeret til Spanien fordi der manglede træer og disse træer kan tåle hede og tørke .
Det er hyggeligt at gå med Bryant og Greg. Tiden går hurtigt i godt selskab. Og før jeg fik set mig om, var jeg i Palas de Rei.
Skilte alt af, da jeg ankom for endegyldigt at komme af med væggelus. Det er egentlig små biller, som bevæger sig meget hurtigt. Tømte alt og sprayede rygsæk og alle poser.
Sidder nu og drikker rødvin med en masse forskellige mennesker.
Aftensmad kl 19.00
Mit humør er højt, mine fødder har ingen vabler og mine ben er friske. Tre dage til Santiago. Det her er og har været en fantastisk rejse.

Dag 32

Love is all there is
It makes this world go round