Efterskrift – Camino Frances og Camino Finesterre

Hjemme igen med stikket trukket helt ud. Der er en tid på Caminoen og der er en tid efter Caminoen var der en, der fortalte mig på Facebook og det har hun sandelig ret i.

Forestil dig en verden hvor alle er fælles om noget. Hvor alle hilser på hinanden. Hvor alle hjælper hinanden. Hvor alle har en fælles referencerammer og hvor første spørgsmål ikke handler om identitet i form af job og lignende, men blot om et hvordan går det? Sådan en verden befinder du dig i på Caminoen og du kan være sikker på, at pilgrimmene er fuldstændig ligeglad med hvilken baggrund du har eller hvilken hudfarve du har. En pilgrim er en pilgrim uanset baggrund for rejsen.

Forestil dig så en lufthavn, hvor alle sidder tæt pakkede og ingen snakker sammen, med mindre de selvfølgelig rejser sammen. Og forestil dig så indre København med travle mennesker, der knapt nok tør kigge på hinanden.

I det felt opstår der en kontrast, som i den grad sætter Caminoen i relief i forhold til resten af verden, som den har udviklet sig. Caminoen har et formål, du er ude for at gå og opleve ting. Den har også et indbygget mål i og med, der er en destination. Men målet er rejsen og oplevelsen og menneskene, du møder på din vej. I den virkelig verden skal alt efterhånden kunne måles og målsættes. Vi udvikler systemer, der skal måle og veje alt hvad vi gør.  Både indenfor den offentlige og den private sektor. Og for at passe disse systemer trækker vi ressourcer væk fra det, der er vigtigt, nemlig at passe på hinanden. At sikre, at alle har det godt omkring dig. At have muligheden for at bruge den tid var har sammen på at lytte og være nærværende frem for at jagte et mål eller passe et system, der bruges til at måle i stedet for at hjælpe.

På Caminoen møder du masser af mennesker, der går den for at komme væk fra en presset hverdag. Og det er ikke bare danskere, det er et bredt geografisk spektrum af mennesker fra hele kloden. Det er ikke bjergvandrere, jo de er der også, det er almindelig mennesker, der for manges vedkommende har købt udstyret og er taget direkte ned til Spanien eller Frankrig for at begynde at gå. Væk, væk, væk synes at være deres bevæggrund. Og det synes jeg er bekymrende.

Finland, Norge, Sverige, Danmark, Holland, Belgien, Tyskland, Luxembourg, Østrig, Schweitz, Spanien, Italien, Portugal, Tjekkiet, Polen, Lithauen, Kashakstan, Rumænien, England, Skotland, Wales, Irland. Israel, Canada, USA, Mexico, Colombia, Brasilien, Australien, New Zealand, Japan, Syd Korea, Indonesien og Sydafrika. Så mange forskellige nationaliteter, har jeg talt med på min Camino. Og nej, vi har ikke talt om konflikter og krig. Caminoen er fredelig fordi, der er et fællesnævner. Vi er alle på vej et sted hen. Ikke at alle går Caminoen på samme måde. Man kan også cykle og ride. Man kan gøre som mig og tage sin rygsæk og gå hele vejen. Man kan også sende sin rygsæk frem til næste sted og gå med en lille dagrygsæk. Man kan også tage Caminoen over 4 år og gå en strækning hvert år.  Mulighederne og måder er forskellige, men vi går, cykler eller rider for opleve Caminoen på hver vores måde.

“Det er din vej og det er helt din egen vej. Andre kan gå den sammen med dig, men ingen kan gå den for dig” – Rumi

Så nu sidder jeg her i min kærestes lejlighed på Frederiksberg og er eftertænksom. Og så får jeg lyst til at skrive lidt om myterne om Caminoen. Caminoen har været en fantastisk oplevelse og jeg vil anbefale alle, at prøve den mindst en gang i deres liv. Der er en række ting, som jeg synes er vigtige at understrege og som jeg ikke var 100% opmærksom på, da jeg tog afsted.

Myte nr. 1 – Caminoen foregår på stier væk fra trafik og gennem små hyggelige byer og masser af natur.

Nej. Caminoen er en ældgammel rute gennem Spanien og 75% af turen foregår på eller langs med en asfaltvej.  Det er sådan set ok, men lad være med at tro, at du skal på bjergvandring i Norge.

Myte nr. 2 – Maden i Spanien er fantastisk og velsmagende.

Jeg var på et medium budget, dvs 30-40 Euro om dagen. Og med det får du altså ikke gourmetmad. Og som dansker, er jeg slet ikke vant til den type mad med pomfritter til alt. Jeg vil tro at 80% af de gange jeg spiste pilgrimsmenu, var det lykkedes at overstege kødet og desserten var købt i supermarkedet og såmænd også serveret direkte i emballagen. Jeg fik også god mad, men det var ikke hovedreglen.

Myte nr. 3 – Mesetaen er kedelig og bør springes over, hvis du ikke har så meget tid.

Jeg er fuldstændig uenig. Mesetaen rummer lige præcis det, som er hjertet af Caminoen. Uendeligheden. Alt er stort, bredt og uoverskyeligt. Samtidig er Mesetaen ensformig, så du kan koncentrere dig om dig selv og blive lige der, hvor det er bedst at være. I nuet.

Nu er der så tilbage at fundere over hvad, der skete på min Camino. Jeg mødte mit liv og mig selv, men oplevede ikke noget spirituelt. Jeg kom ikke ud på den anden side, som et andet menneske.  Jeg smed ting ud af mit liv på Caminoen ud over ca. 6 kilo. Jeg har kraftige betænkninger ved at arbejde som hidtil, og jeg betragter mig selv med andre øjne. Mere respekt overfor og tillid til mig selv. Det var ikke fordi, det var en fysisk overvindelse at gå Caminoen .  Jeg har løbet marathon, og det er værre. Det er mere det at gå med sig selv og sine tanker så mange kilometer. Der er simpelthen intet andet at lave end at gå og være tilstede i det, der er. Alt bliver rutine, og du er bare i det, du laver hvert eneste sekund. Det har været sundt for mig.

Akklimatisering er et must efter en Camino. Jeg sidder nu på tredie dag og er så småt ved at vænne mig til hverdagen. Jeg er også priviligeret, det ved jeg godt.  Jeg skal ikke starte på et arbejde med det samme. Jeg bliver ikke skruet ned i hverdagen på samme måde, som mange andre pilgrimme. Så taknemmelighed er den følelse, jeg sidder med her. Og så vil det vise sig, hvordan mit liv vil udfolde sig fremover.

Tak for alle de søde kommentarer jeg har fået hen ad vejen fra alle jer, der har fulgt min Camino 2016 både her på bloggen og på Facebook. Tak til min kæreste for hendes tålmodighed og vores daglige samtaler på mobilen. Tak til min familie, som alle har fulgt mig med spænding. Og ikke mindst tak til alle de pilgrimme, som jeg har mødt på min Camino.

Love is all there is
It makes this world go round

 

 

 

 

My walks and hikes