Dag 31 Gensyn med gamle Camino-venner lige før 100 km stenen

Dato: 30.  september 2016

Fra: Sarria
Til: Portomarin
KM: 22,1

Km til Santiago:  93

Temperatur og vejr:

19 C og skyet med lidt sol

Dag 31
Morgen på Caminoen. Det er køligt her til morgen. Har lige gået lidt sammen med mexicaneren Albert. Det begynder så småt at lysne, så jeg kan se når jeg går. Det er afslutningen på Caminoen er sådan en afslutning er ikke bare et brat stop, men en proces. Og det er så en af fordelene ved at vandre. Du tager ikke lige de sidste 100 km for at nå frem. Du må blive på sporet og give det tid.
Krydsede et jernbanespor før første gang. Direkte over sporet og det gav mig en lyst til bare at følge det… Men jeg skal følge gule pile..
Gennem Vilei en lille fin by og så står solen op. Men den er bag bjergene og vil først kunne ses senere. Møder en mand, derejser med en æsel. Desværre er han ikke startet endnu, da jeg passerer ham. Jeg møder de to amerikanere Steve og Vicky fra Trinidad del Arre og følges med dem.
Havde anden morgenmad lige udenfor Leiman sammen med Steve og Vicky.
Passerer 100 km stenen klokken 11 og går nu videre mod A Pena.
Det bliver en varm dag. Landskabet er uændret marker og køer og ildelugtende landsbyer. Det er også meget smukt og man skal passe på hvor man sætter fødderne.
Der sker det, at vi snakker og snakker mens vi går gennem den ene landsby efter den anden. Pludselig er klokken 12 og netop der kommer vi til en bar lige før Mercadoiro. Vi er kun 6 km fra Portomarin og en pause gør godt. Turen går hurtigt når man går og snakker sammen.
Ved baren møder jeg en hel masse mennesker, som jeg mødt på turen. Og mens vi sidder og spiser, dukker Brett og Greg op og spiser med. Jeg følges med dem derfra og siger farvel til Steve og Vicky. Vi vandrer mod PortoMarin. De sidste 6 km går hurtigt og snart når vi broen ved Portomarin. Byen blev er blevet flyttet op på bjerget fra kanten af floden i forbindelse med et dæmningsprojekt for længe siden.
Vi finder hurtigt et herberg med plads til 130 mennesker. Det er et stort rum. Temmeligt vildt men rent og pænt.

Dag 31

Love is all there is
It makes this world go round

 

Dag 30 – Caminoen førte mig til Samos

Dato: 29.  september 2016

Fra: Triacastela
Til: Sarria
KM: 25

Km til Santiago: 115

Temperatur og vejr:

26 C og sol

Vågner på eget værelse efter en god nats søvn. Gør mig klar til at gå. Det bliver en kort tur i dag 19 km. Skal til Sarria, hvor turistpilgrimmene starter. Der er 100 km fra Sarria til Santiago og det er lige nok til at få et bevis ( compostella) for, at du har gået Caminoen. Håber sæsonen er gået på hæld, så ruten ikke er overrendt.
Det er køligt her til morgen. Jeg sad lige og talte med Stefan fra Tyskland, som sagde at den smukkeste rute var den korteste, så den tager jeg.
Det første stykke er langs vej. Det er halvmørkt og det er fint.
Det er en fin tur, men Caminoen har åbenbart sin egen vilje. På trods af at jeg gik til højre da jeg kom ud af byen er jeg på en anden måde endgame på det spor, der fører til venstre. Den tur er 7 km længere end den tur jeg ville have taget. Så nu kommer jeg til Samos og det smukke kloster. Hold da helt op hvor er det flot. Sender en venlig tanke til Caminoen.

imageDer er to ruter på kortet. Gæt selv hvilken rute jeg endte på…

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
Santiago trækker i mig, så nu gælder om at holde det lave tempo. Specielt nu hvor jeg går længere end planlagt og derfor har en tendens til at gå hurtigere. Går langs ned i en flod ud af Samos. Desværre er der også langs en vej, men mon ikke jeg snart skal dreje af. Er drejet af og går af dybe stier mod Perros. Her er grønt og stille og ind i mellem kan jeg se en pilgrim foran mig. Holder den gode hastighed og nyder turen.
Frokost i Perros og så er det videre mod Sarria. Det er varmt igen i dag så min hastighed går helt ned. Har haft en megen kælen kat på skødet til frokost. Meget hyggeligt og afslappende.
Går mod Sarria langs vejen. Det er ikke noget særligt, men Sarria skulle være en fin by. Jeg går gennem et område med høje huse. Der er en bro der er nedlagt eller under restauration. Så der er lavet en lille omkørsel for pilgrimme, som er godt afmærket. Skal op af en lang trappe til den gamle bydel og finder herberget. Super sted igen. Jeg får et bad og vasker tøj og så er jeg klar til en kold øl og fotoredigering.
Skal over i kirken senere og have et nyt pilgrimspas. Der er lige nok til Santiago, men ikke til Fisterra og Muxia.
Nu må vi se hvad aftenen bringer, skal ned på torvet om lidt.

Dag 30

Love is all there is
It makes this world go round

 

Dag 29 – La Laguna til Triacastela i smukt landskab

Dato: 28.  september 2016

Fra: La Laguna
Til: Triacastela
KM: 23,2

Km til Santiago: 133

Temperatur og vejr:

25 C og sol
Femte uge på Caminoen begynder, godt jeg ikke kun havde 4 uger. Respekt for dem, der kan gøre det så hurtigt.
Første morgenmad på herberget kl 7.00. Tortilla, appelsinjuice og espresso. Så er jeg klar til dagen med fyldte vandreserver. Dagen bliver nok ikke så hård som igår, men det er en kuperet rute.
iPhonen valgte pludselig at ville oplades igen, så det er fantastisk. Lidt uhyggeligt så afhængig jeg bliver af den teknologi. Og den er helt flink nu.
Klokken 08.00 trådte jeg ind i Galicien. Efter et smukt morgensceneri på vej op med bjerge, der havde alle mulige farver i morgen lyset kom jeg over toppen og ind i det nye område.

image
Fin lille by O’Cebrio. Ærgeligt at der kun var et stort herberg. Jeg glæder mig over at jeg har sovet godt.
Jeg går videre af en vej, som ikke rigtig fremgår af kortet. Men retningen er god nok, bare irriterende at gå langs en vej. Specielt da jeg finder ud af, at der er andre, der kommer fra den rigtige vej. Nå så er jeg i Linares og tilbage på stien. Jeg går videre op til Alto San Rouqe i 1.270 meters højde og så går det nedad igen.
Kommer til Hospital de la Condesa og får en kop kaffe. Fin lille bar fyldt med pilgrimme. Sjovt at betragte, hvordan de håndterer bestillinger. Mange utålmodige amerikanere. Jeg har næsten vænnet mig til tempoet.
Har åbenbart overhalet de to tyske damer på vejen. De dukker op i baren lige netop som jeg er på vej ud. Jeg må lige forklare hvordan jeg kunne passere dem, uden at de opdagede at det.
Jeg går videre mod næste by, hvor jeg vil have anden morgenmad. Kom til en lille by Santa Maria, hvor jeg fik en tærte med tun og en cortado. Det var endnu en dræberstigning med flere stop undervejs. På trods af 4 ugers vandring har jeg stadig ikke formen til at forcere disse stigninger. Caliente, caliente…..
Videre mod Fonfria. Dette er ko-land. Grønne græsmarker overalt.
Men så skifter det. Pludselig er bjergene dækket af fyrretræer, men der er stadig marker på skrænterne langs vejen. Og så skifter det igen. Her er så smukt.
Mødte de to australiere fra middagen forleden dag. Fulgtes med dem til Fonfria, hvor de to tyske damer overhalede mig. Og så går det ned af mod Biduedo.
Kommer igennem byen, som ligesom de andre byer er en by med køer. Der er en gennemgående lugt af landliv på denne strækning. Nu går det kraftigt ned ad bakke mod Filloval, Der ligger i 900 meters højde. Her var der en galisisk suppe til frokost. Kartofler, bønner og grønkål. Kun 3 km til Triacastela.
Spiser frokost med de to østrigske damer og følges med dem til Triacastela, men først skal vi igennem tre små landsbyer, hvor man skal se sig for, for ikke at træde i kokasser på vejen. Villaval, Pasantes og Ramil. Passerer et 800 år gammelt kastanietræ lige uden for byen og kommer så ind i en lille langstrakt by. Finder hurtigt herberget, hvor jeg får et eneværelse med eget bad og rigtige håndklæder. Dejligt.
Så er det blogskrivningstid efter bad og tøjvask.
Så må jeg se hvad eftermiddagen bringer og så kommer der nok en Update senere.

Update: Endte på en restaurant sammen med Greg og Ian fra England og Brad fra Australien. Senere ankom et irsk ægtepar. Og som det åbenbart gælder for irere, havde de medbragt et sanghæfte. Og så ender vi med at synge med en masse mennesker på restauranten.  Hyggelig afslutning på en god dag.

image

 

 

Dag 29

Love is all there is
It makes this world go round

 

Dag 28 – Smuk tur fra Villafranca til La Laguna

Dato: 27.  september 2016

Fra: Villafranca
Til: La Laguna
KM: 26

Km til Santiago: 157

Temperatur og vejr:

27 C og sol
Morgen med brat opstigning på Caminoen. Har besluttet mig til at bryde mit hidtidige princip vedrørende alternative ruter. Og begiver mig op i 950 meter fra morgenstunden (7.30). Det er noget af en opstigning. Og jeg har flere pauser det første kvarter.
Det er en vild tur. Der er lyst nu klokken er 7.50 og nu forstår jeg hvorfor jeg har holdt så mange pauser på vej op. Sikke en udsigt. Her er så smukt.
Bjergsiden har været i brand sidste år. Alle træerne er afsvedne og døde i et stort område.
Så har jeg vist været oppe på toppen. Men man kan aldrig vide det. Det her er nok en af de smukkeste ture, som jeg har vandret siden turen fra Espinal til Trinidad del Arre. Ingen vej at gå ved siden af, kun bjerge og stier.
Møder to kvinder fra Østrig. Så får jeg også øvet lidt tysk. Nu går det nedad på asfaltvej et lille stykke. Og det var en lang tur ned. Kom lige ned i Trabadelo og så var det afsted med anden morgenmad ved La Portela de Valcarte.
Forlader de tyske damer og går videre mod næste by. De ligger tæt på denne del af ruten. Klokken er allerede 11.30 så det kan godt gå hen og blive en kort tur idag.
Går på asfaltvej mellem byerne. Der er ikke meget trafik så det er forholdsvis fredeligt. Smukke marker og noget der minder om birketræer præger området. Langs vejen bruser en flod. Her er også mange kastanietræer, altså ægte kastanjer. Dem var der også en del af oppe i bjergene
Michelin mærke på vej ud af Herrerias. Så var det bare frokosttid! Klokken er 13 og nu sidder jeg og venter på friskbagt brød og snakker med et kæmpestor schæferhund, der kom over for at blive nusset lidt. Så vi holder en pause sammen.
Nogen gange ender du bare der, hvor du skal være helt af dig selv. Jeg venter på friskbagt brød mens pilgrimme vandrer forbi ude på vejen. Og så kom brødet, friskbagt og stadig lunt med en omelet indeni.
Caminoen har langt om længe fået fat i mig og har fået mig til at slappe af. Fuldstændigt.
Så mangler jeg bare knapt 6 km til Laguna de Castilla. Håber herberget er godt der.
Og så går opad mod La Faba, 200 meter oppe og 3 km væk. La Faba ligger i 920 meters højde. Skal højere op, så jeg prøver et par bjerge idag.
Væk fra vejen og ind på en skovsti. Resten af turen væk fra vejen. Det er dejligt. Men jeg glæder lidt for tidligt, for opstigningen er en rigtig dræber, som får min puls op i højeste gear indtil nu. Benene er trætte og det er rigtig hårdt. Men det er virkeligt smukt her og udsigten bliver bedre og bedre, jo højere op jeg kommer. Møder Peter på vejen og følges med ham til A Escuela, som herberget hedder i Laguna de Castilla. Der har allerede passeret to flokke køer, mens jeg har været her. Peter vil gerne have med til næste by, men der er kun en stort herberg der, og dem behøver jeg ikke at prøve.
Dette er den mindste by, jeg har boet i. Aftensmad inden 8, derefter er der ingen kok.
Så i dag bliver stille og rolig, hvilket passer mig fint, nu hvor roen er ved at indfinde sig.
Aftensmad og rødvin (1 euro per glas).

Dette bliver den sidste blog med fotos indtil jeg får fat i en ny iPhone, da den ikke længere kan oplades. Håber det lykkes, men det ser ikke sådan ud.

Dag 28

 

Love is all there is
It makes this world go round

 

Dag 27 – Stille dag fra Molinaseca til Villafranca del Bierzo

Dato: 26.  september 2016

Fra: Molinaseca
Til: Villafranca del Bierzo
KM: 30,6

Km til Santiago: 183,4

Temperatur og vejr:

22 C og skyet med lidt sol

Morgen på Caminoen. Chuck en ældre amerikaner er en dem, der skal bruge vækkeur, altså telefon, for at vågne. Den ringer, han står op, han forlader sovesalen og efter 8 minutter starter den igen og ligger og ringer. Velkommen til Caminoen. Det sjove er, at man vænner sig til. Står op og får en dag ud af det.
Her er helt mørkt. Jeg kan se mælkevejen og stjerner. Jeg er på vej mod Ponferrada og regner med at komme igennem den inden det bliver lyst. Jeg blev klogere. Det blev en lang tur gennem byen og forstæderne. Jeg fik lidt morgenmad midt i byen. Nu er jeg endelig komme ud hvor det igen er udsigt over bjerge og små landsbyer.
Vejen gennem byerne var sindssygt dårligt afmærket, men denne gang gik jeg den rigtige vej. Og så kom mine forventninger igen for meget i spil. Kort efter at jeg havde glædet mig over at være ude forstæderne rammer jeg Colombrianos, som jeg troede, jeg havde passeret. Nå men så kan jeg jo få anden morgenmad, så det er jo dejligt. Tortilla og en espresso.
Tid til slappe af og luftet fødderne. I dag er destinationen ukendt og jeg vil lade tilfældigheden, men også mine ben råde.
Der er snart under 200 kilometer til Santiago og det er lidt svært at forstå……
Efter en lang vandring gennem byerne Fuentes Nuevas og Camponaraya er jeg nu kommet ud i et område med vinmarker og træer. Dejligt igen og gå på en grusvej omgivet af lyde fra naturen. Der er 5 km til frokost og her er så smukt.
Vinhøsten er gået i gang og på alle skrænter går der folk og høster.
Klokken 12 er jeg i Cacabelos. Så er det tid til frokost før jeg går videre.
Jeg er lidt træt i dag og jeg har gået i snart 6 timer. Spørgsmålet er
om jeg vil gå to mere. Den tager jeg når jeg har spist den flotte salat, jeg lige har fået serveret.
Efter frokost går jeg videre og kommer hurtigt til Pieros. Så er der kun 6 km til Villafranca del Bierzo, hvor jeg skal overnatte. Det er lummert i dag. Kommer igennem Valtuille de Arriba, som også er en vinby.
Jeg vandrer op i bjergene mellem vinmarker. Jeg skal op i 650 meters højde, så det går nok. Villafranca del Bierzo ligger i 570 meters højde, så jeg skal lidt ned.
Klokken er 2 og jeg nærmer mig langsomt. Benene er ved at være trætte og nu har jeg også gået 30 km idag. På vej ind i byen var der pludselig fyldt med amerikanske turister, der var på vej ned til deres bus. Fandt mit herberg i modsatte ende af byen og det er fint. Tøjvalg og tørring, 5 Euro. Den snuppede jeg…
Nu skal jeg slappe af. Jeg ikke mødt nogen jeg kender endnu, så jeg kan være lidt mig selv. Jeg tænker god middag og en flaske rødvin…

Og sådan er Caminoen også. Fik min mad og så dukkede Steve fra UK op og spiste med mig. Aftalte at drikke rødvin på torvet senere og så her sidder jeg med 6 mennesker og griner og drikker. Peter fra Tjekkiet er her også.

Dag 27

Love is all there is
It makes this world go round

 

Dag 26 – Jernkorset og en nedstigning på 900 meter mod Molinaseca

Dato: 25. september 2016

Fra: Rabanal del Camino
Til: Molinaseca
KM: 25,6

Km til Santiago: 214

Temperatur og vejr:

22 C og skyet med lidt sol

Dag 26
Morgen på Caminoen. Teknikken det vil sige min iPhone vil ikke rigtig lade sig oplade. Håber den holder nu gælder det Jernkorset.
Rødkælk på stien foran mig. Igen flyver den foran mig. Det er sådan en smuk fugl.
På vej mod Foncebadon. Lyset rammer træerne på skråningen og få den til at lyse. Skyerne hænger over bjergene og er ved at lette. Jeg tror det bliver en meget smuk udsigt fra Jernkorset. Skyerne ligger over byen da jeg går igennem den. Det blæser kraftigt og det er til mit koldt. 1500 m oppe det er det højeste jeg har været på denne tur.
jeg har en underlig uro indeni. Nu kommer den sidste stigning.
Oppe ved jer en korset. Jernkorset er placeret på en stor træstamme og rundt om den ligger sten i tusindvis. Jeg kaster mine sten efter at have læst teksten til hver af dem. Troede Jernkorset ville stå på toppen af en bjerg. Og så ligger det i et sving ved en vej. Pludselig kommer en taxa blæsende og stopper tæt på. Ud springer 3 amerikanske kvinder. Turister….ja det er så deres Camino. Jeg smiler mens jeg går videre mod anden morgemad.

Intet er dit eget, alt er kun til låns.

Efter at have krydset 1550 meter fik jeg en kop kaffe. Mødte Peter fra Tjekkiet på vej op. Her er stadig koldt. Nu skal jeg ned af bjerget.
Det er meget hård nedstigning og heldigvis, efter noget der mindede om en evighed kom jeg til Acebo, hvor jeg fik frokost og en snak med en italiener, jeg havde spist morgenmad sammen med. Jeg mødte også Maximillian fra Italien og Waki, der var på vej videre. Fik en fantastisk bocadillo med omelet og en sandwich. Og så var jeg klar til gå videre. Telefonen blev også opladet, så nu kan den vel holde til Molinaseca, som er dagens mål.
Og så var det altså bare nedad og nedad og nedad. På rullesten, klipper og grus. Det går op for mig, at jeg er så koncentreret om nedstigningen, at jeg glemmer udsigten. Her er smukt i bjergene, men jeg er træt og nyder det mindre, end jeg kunne gøre.
Følges med Peter et stykke af vejen og gennem Riego de Ambros, men slipper ham, da jeg går med højere fart når det går nedad. Efter en evighed og 900 højdemeter rammer jeg Molinaseca, som er en meget fin lille by.
Herberget er fint og jeg vil tage et bad, da jeg står med bar overkrop og kigge mig i spejlet ser jeg, at der har væggelus på spil i går nat. Dobbelte røde prikker på min mave og også på ryggen, ulækkert. Har haft min silkepose ude i solen for en sikkerheds skyld. Camino, Camino, Camino. Alle disse glæder….
Skal spise på herberget i aften. Sidder og taler med Steve, en stor fyr fra England.
Da vi skal spise viser det sig, at vi skal ud og køre. Så nu sidder jeg i en bil på ind i byen. Hyggelig middag og så skal jeg lige have klaret bloggen. Steve fra England og jeg gik tibage. Det er koldt om aftenen på Caminoen.

Dag 26

Love is all there is
It makes this world go round

 

Dag 25 – I flow på vej mod Rabanal del Camino

Dato: 24. september 2016

Fra: Hospital de Orbigo
Til: Rabanal del Camino
KM: 36,8

Km til Santiago: 240

Temperatur og vejr:

24 C klar vejr og sol og skyet sidst på dagen
25 dages jubilæum. Morgen på Caminoen. Vågnede først klokken 06.00 efter ni timers søvn. Det var nok tiltrængt. Morgenmad på herberget og en stille og rolig start på morgenen. Nye såler i vandrestøvlerne så kan det ikke gå helt galt, selvom min højre akillessene ikke er helt i orden.
Jeg kommer til at gå langsomt i dag og så må jeg se, hvor langt jeg kommer. I dag bliver en god dag.

Jeg går igennem Villares De Orbigo og det er tydeligt at de små byer lever af de pilgrimme, der går igennem dem. Jeg kommer op udenfor byen som nu ligger badet i det smukke morgen lys som også lyser på den i forvejen orange sti, som får en særpræget glød morgenlyset. Her er så smukt.

Det går overraskende godt her til morgen. Langsomt tempo og smukt vejr fra morgenstunden løfter mit humør betydeligt. Anden morgenmad i Santibanez de Valdeilesia, en croissant og en Cortado ( kaffe) hjælper også på det. Solen er stået op og jeg har smidt jakken. Der synes at være forskellige opfattelser af hvordan en Cortado skal laves. Jeg har prøvet alt fra espresso med mælkeskum til fifthy fifthy kaffe og mælk. Men altid en god kaffe.
Jeg kan nu se bjergene foran mig. I morgen skal jeg over dem.
Bevæger mig ned i dalen efter en fantastisk udsigt over Astorga.
Det går helt anderledes i dag og smerterne i min akillessene er helt væk nu. Langsomt og tænksomt fremad. Nede San Justo de la Vega. Mødte hollænderen, som jeg gik med ved La Virgen. Og så Albert igen. Så var det tid til tredie morgenmad her kl 10.28. Har en fornemmelse af at det bliver en lang og rolig dag.
Kirke klokken slog 11 da jeg rammer udkanten af Astorga. Jeg går stadig langsomt og roligt og det er ligesom om at jeg får flere og flere kræfter jo langsommere jeg går.
Jeg kommer til et sted, hvor jeg krydse en jernbane og jeg skal lige love for, at det var en omstændigt ting. Det var ikke en trappen, men en rampe med fire stigninger på hver side. Jeg tror jeg gik over 40 meter for at komme over en jernbane, der var 8 meter bred. Det var morsomt.
Jeg går langsomt gennem byen med dets smukke katedral. Klokken er 11 30 og jeg har masser af kræfter i benene, så jeg går videre ind til benene siger, at jeg skal stoppe. Jeg er gået igennem Murias de Rechivaldo nu og har valgt at få frokost i Santa Catalona de Somoza. Klokken er 13.30 og jeg vil videre til El Ganso.
Landskabet har ændret sig. Marker er afløst af træer omkranset af bjerge. Jeg går svagt ned ad bakke og ved, at jeg skal op igen.
Klokken er 3 og jeg forlader El Ganso for at gå mod Rabanal, som ligger oppe på bjerget. Det er rigtig behageligt. Varmen er perfekt og min vandbeholdning blev lige fyldt op i byen. Møder hele tiden Severine fra Frankrig og en spansk fyr med en hund, som er glad for mig. Jeg giver den lidt vand når den kommer til mig. Det bliver en hyggelig tur. Hunden er hedder Tiju og der er billeder af den længere nede.
De sidste 7 kilometer går fint bortset fra en mand, som har valgt at gå med en klokke, som man kan høre hele tiden. Han må jo tro han er en ko, når han vælger at gå med sådan en larm hele tiden. Ok, det er så hans Camino.
Min telefon er ved at løbe tør for batteri, men jeg når frem inden den dør fuldstændigt. Er fremme 16.30 og tager det første herberg, der er. Fint lille sted med en restaurant ved siden af, hvor der er morgenmad kl 7 i morgen tidligt.
Det har været en helt fantastisk dag og i morgen skal jeg de sidste 300 meter op til La Cruz de Ferro, hvor jeg skal smide mine sten og kaste ting fra mig mentalt.
Skal skrive en lille tale til hver sten.
Jeg er oppe i 1.200 meters højde her, men det har været umærkeligt de sidste 7 kilometer. I alt har jeg gået i 9,5 time og 36,8 km. Og det har været stile og roligt og fuldstændigt uden anstrengelser. Jeg bliver nok lidt øm i musklerne i morgen, men det gør ikke ondt nogen steder. Og så har fået en enkelt vabel på en tå på venstre fod. Den er sprunget og er bundet ind.
Mødte både Jette fra DK og Waki fra Japan.
Var i den lokale kirke til latinsk sang. Det var interessant og der var et hæfte på engelsk, så jeg kunne følge med.
Nu er det aftensmad og blogskrivning. Jeg har en del problemer med telefonen, så det er ikke sikkert, der kommer fotos på i dag.

Dag 25

Love is all there is
It makes this world go round

 

Dag 24 – På afveje fra La Virgen til Hospital de Orbiga

Dato: 23. september 2016

Fra: La Virgen de Camino
Til: Hospital de Orbigo
KM: 28 + 3,5 i omvej

Km til Santiago: 275

Temperatur og vejr:

5 – 23 C klar vejr og sol
Så starter den anden halvdel af Caminoen. Og det er som om, det hele starter forfra. Menneskene er nye, landskabet er nyt og jeg var den første , der var oppe her til morgen. Herberget har været så dejligt at bo i og jeg har sovet godt.
Jeg vil tage den alternative rute her til morgen. Jeg går ud af byen og følger skiltet, der peger mod den alternative rute. Jeg er ret sikker på at  den blev lidt mere alternativ end den skulle have været. Forestil dig en mørk sti omgivet af marker. Pludselig hører du en hest vrinske og lyden af hovslag. Det lød som om, at der var flere heste. Den ene hest var hvid og derfor kunne jeg se den i mørket. Og så besluttede den sig for at hilse på. Den sprang over grøften og kom stille hen til mig. Kort efter kom en mørkebrun hest også hen og hilste på. To smukke heste som fulgte mig et stykke af stien. Så skidt med at jeg nok var ude på en omvej der i mørket. Kom til en eller anden by, som ikke var på mit kort. Kort efter stoppet af en varevogn og en mand begyndte at forklare mig, at dette ikke var Caminoen. Jeg viste ham kortet med den alternativ rute. Så begyndte han ellers at forklare på spansk hvordan jeg skulle komme til den by jeg pegede på. Noget med en bro en flod og venstre og højre. Flink mand.

Nu vil jeg ude på en eller anden højslette og jeg har absolut ingen ide om hvor langt der er til byen. Jeg er gået forkert igen. Da jeg når til Chozas de Abajo er jeg ude på 13,5 km. Det vil sige en hyggelig lille omvej på 3,5 km. Ikke flere alternative ruter til mig.
Mødte Piero fra Italien i næste by og sad og snakkede lidt, fik luftet tæer og spist anden morgenmad.
Går gennem et landskab fyldt med majsmarker. Lige så fladt og lige så bredt som før Leon. Her er rigtigt fint, men jeg er irriteret over min omvej og kan ikke rigtig ryste det af mig. Jeg går for hurtigt og mine ankler klager sig.
Det er en varm dag og jeg kommer til Villar de Mazarife, som er helt død i middagsmaden. Beslutter for at gå de sidste 4 km til Hospital de Orbigo. Min venstre fod begynder at skabe sig helt vildt, da jeg når byen. Kommer over en meget smuk bro og møder igen Albert fra Mexico, hyggeligt. Kort efter møder jeg Thomas fra Schweitz. Vi går hen til et fint lille herberg, hvor der er morgenmad og inden vi får stilt skoene bliver vi tilbudt aftensmad af et israelsk par. Ja, de er her også. Så det skal nok blive hyggeligt efter en blandet dag.
Var nærmest euforisk igår efter Leon, og i dag er jeg bare træt og glæder mig til at sove. I morgen er en ny dag, som jeg vil møde uden forventninger og uden alternative ruter.

Dag 24

Love is all there is
It makes this world go round

 

Dag 23 – Formiddag i Leon og mod La Virgen Del Camino

Dato: 22. september 2016

Fra: Leon
Til: La Virgen del Camino
KM: 8,5

Km til Santiago: 302

Temperatur og vejr:

20 C skyet og sol
Morgen i Leon. Skulle hilse og sige, at Leon er lukket om morgenen. Det tog et stykke tid at fine et sted, hvor jeg kunne få en meget lille morgenmad. Syvsovere…..
Planen i dag er at finde et nyt herberg. Gårsdagens var mildesttalt temmelig rædselsfuldt. Det må være sådan det føles at være i fængsel. Nå jeg fik da sovet og selvfølgelig valgte ham ovenpå mig, at pakke sin rygsæk på briksen, hvilket jo medfører at jeg blev rystet vågen. 6.36 blev lyset tændt og så var det helt slut med at sove. Ja det er så også en del af Caminoen, take it or leave it….
Fik sagt farvel til mine rejsefæller Peter og Waki i går. Jeg ser dem nok senere, når jeg begynder at gå igen i morgen. Jeg har fundet et herberg, som åbner kl 10.00. Lille og meget centralt, så jeg håber der er plads.
Nu skal jeg ud og kigge på byen i morgenlyset.
Mødte en italiensk mand, som jeg har talt med tidligere. Han fortalte mig, at jeg ikke skulle bo på det herberg, som jeg havde forestillet mig. Det var fyldt med andre end pilgrimme, unge mennesker, der havde larmet til kl 2.00 i nat. Så heldig kan man også være. Så der skal jeg så ikke sove i nat. Tak for det.
Gik en tur ind i Katedralen, den var virkelig smuk. Den er bygget på kun 50 år og har derfor en meget ensartet struktur i gotisk stil.
Har gået lidt rundt og mødte John fra Irland, som var kommet her til morgen.
Jeg tror, jeg går ud af byen senere i dag og går til La Virgen Del Camino, som ligger i udkanten af byen. Så har jeg et godt udgangspunkt for i morgen.
På vej ud af byen møder jeg de to amerikanske kvinder, som jeg spiste middag med i Ledigos. Så var der kram og opdatering før jeg gik videre.
Mødte en hollandsk mand som jeg slog fælleskab med. Han havde været så uheldigt at falde i brusebadet den første morgen og slå sin skulder af led. Så han var blevet noget forsinket. Han var startet i Fromista, men havde måtte hvile efter uheldet.
Vi fulgtes ud ad byen af en alternativ rute, som dog førte os ud til lufthavnen, så vi måtte gå en kilometer tilbage til ruten.
Fandt derefter hurtigt min herberg, som er et såkaldt Red Albergue. Det er bare skinnende rent både i bad, wc og sovesal, så det er dejligt.
Skal finde et sted at spise i aften og ellers skal jeg hvile mig til i morgen, hvor jeg skal ud på 30 km.

Og som det altid sker på Caminoen møder man nye mennesker. Så jeg blev inviteret til at spise pasta med en italiener og en tysk pige. Vi var i det lokale supermarked. Så nu har jeg spist og delt bord med en tysk pige, en ungarsk pige, en hollandsk mand og to italienske mænd, som begge lavede hver sin pastaret.
Fantastisk.

Dag 23

Love is all there is
It makes this world go round

 

Dag 22 – Leon

Dato: 21. september 2016

Fra: Reliegos
Til: Leon
KM: 24

Km til Santiago: 310

Temperatur og vejr:

8 – 24 C klar vejr og sol

Morgen på Caminoen. I dag når jeg Leon. Det er lidt en milepæl, fordi det markerer afslutningen af den lange tur over det jeg kalder højlandet, mesetaen osv.
Jeg føler mig godt tilpas her til morgen og glæder mig til turen. Mangler lige mine støvler og så er det afsted. Klokken er 6 og temperaturen er 8 grader gående mod 7 og derefter stigende.
Ud af Mansilla de las Mulas efter en kop kaffe og en croissant. Så er der 6 km til anden morgenmad. Mosekonen brygger også i Spanien. Morgendisen ligger tykt over majsmarkerne.
Fik to frisklavede omeletter, Cortado og friskpresset appelsinjuice til morgenmad i Puente Villarente, altså anden morgenmad.Og så er der kun 12 km til Leon. Vejret bliver hurtigt varmere i dag, da der ikke er nogen skyer.
Møder Peter igen og går videre mod Leon. Går over en bakke og krydser hovedvejen via en blå bro. Og der ligger byen nede på en højslette med bjerge ude mod vest.
At nå Leon er en milesten på Caminoen. Jeg har gået langt siden Burgos og det har været fladt og bredt, smukt og til tider ensformigt. Efter Leon starter et nyt kapitel på vandringen. Jeg kan slet ikke lade være med at smile ved synet af byen.
Det er et langt stykke før vi kommer til centrum, men byen er fin og vi finder hurtigt et herberg. Det er endnu et slidt sted. Badet er ok, men jeg er noget urolig for sengen. Nu må vi se. Jeg skal ud at have noget at spise og se byen.
Går rundt og ser pladserne og kirken og finder et sted at spise på Place San Martin. Det er dejligt at være alene. Sidder og kigger på de lokale og nyder maden.
Og som det altid er på Caminoen kommer de to australier fra Ledigos gående. Så vi får en snak. Tilbage på herberget møder jeg Jette, som jeg fulgtes med fra Danmark. Vi sås sidst i Santo Domingo på trappen til herberget der. Så vi fik lige delt caminohistorier. Hyggeligt.
Nu er det tid til endnu en tur rundt i byen. Aftensmaden bliver vist kinesisk Humi og Waki tager mig med på en kinesisk restaurant.

Dag 22

Love is all there is
It makes this world go round